Velvære

En privilegeret natur præget af langstrakte dale med palmetræer, kilder, majestætiske bjerge dækket af tusindårige skove, imponerende skrænter og jomfruelige strande i et mildt klima hele året rundt og den bedste infrastruktur skaber på La Gomera de perfekte omgivelser at afkoble og slappe af i.

Contenido

En ø, hvor man kan slappe af

Stress, træthed, nedtrykthed og arbejde er helt almindelige ord i de fleste personers dagligdag. La Gomera bruger helt andre ord. Ord, der taler om afkobling, afslapning og om at finde sig selv. Om fordelene ved at have 365 dage med dejligt klima, frodig natur at fortabe sig i, strande med krystalklart vand, ren luft og en klar himmel uden lysforurening. 

La Gomera tilbyder alle årets dage muligheden for at komme væk fra de daglige rutiner for at nyde afslapning, indre ro og harmoni, alt sammen i følgeskab med naturen. 
 

Imagen
Contenido

Krop, sind… og natur

Ordet ”yoga” stammer fra sanskrit og betyder ”forene”. Det er en mental og fysisk disciplin, som stammer fra Indien, med vægt på meditation og forening af krop, sind og omgivelser. Det drejer sig om en af det bedste metoder til at opnå velvære, og La Gomera er uden tvivl det ideelle sted at udøve denne fysiske og mentale aktivitet. Det er en populær måde at søge afslapning eller afkobling fra stress og daglige rutiner. 
 

Contenido

For at opnå alle yogaens positive effekter og få det meste ud af den, er det nødvendigt at føle en vis ro, ligevægt og forbindelse med omgivelserne. Øen tilbyder et væld af muligheder for at dyrke yoga i perfekt harmoni med naturen og i fri luft, hvilket er med til at øge den positive effekt. Et udkigspunkt med udsigt over hele La Gomera, en ensom strand langt væk fra resten af verden eller et af øens beskyttede områder er alle gode steder at forsøge at dyrke yoga, enten alene eller sammen med andre. 

Contenido

Hvis man ønsker at finde et specialiseret yoga-center, er der også et bredt udvalg. La Gomera byder på centre, der er specialiserede i yoga sammen med andre aktiviteter, der er med til at gøre oplevelsen endnu mere afslappende og unik. En fantastisk mulighed for at forene naturen og specialister i yoga et så unikt sted som La Gomera, der kan nydes hele året rundt.

Contenido

Fra San Sebastián til Angulo, Vallehermoso eller Valle Gran Rey, finder man rustikke udlejningshuse, centre for økologi eller klinikker, der er specialiserede i yoga og anden fysisk træning som pilates med henblik på afslapning og maksimal velvære. Det er steder, hvor man kan blande yoga med aktiv opdagelse af øen La Gomera, dens traditioner og gastronomi. En blanding af ro og aktivitet på een og samme rejse. 

00:00
Título
Spot Experiencias wellness, La Gomera
Vídeo
Póster
poster-experiencias-wellness-La-Gomera
poster-experiencias-wellness-La-Gomera
Tipo
Ancho completo
Imagen
Contenido

Naturlig velvære

Hvis man søger afslapning uden at involvere fysisk anstrengelse, findes der ligeledes et stort udvalg af centre, der tilbyder massage, spa og wellness. Disse centre er kendetegnet ved at benytte sig af de naturlige ressourcer, øen tilbyder, som ler eller kanarisk aloe vera.  

Contenido

Naturen og øens ressourcer spiller hovedrollen i de terapeutiske aktiviteter, ikke blot som et visuelt element eller som fysiske omgivelser, men også som en afgørende faktor i afslapningsprocessen. Brugen af vand, alger, våd ler eller lokal vin giver mulighed for at afprøve nye terapier i en søgen på maksimal komfort og ro. Det er en naturlig måde at finde følelsesmæssig, mental og fysisk ligevægt i samspil med en målsætning om global velvære. 

La Gomera tilbyder et væld af muligheder for aktiv turisme, vandring, motion og vand- og bjergaktiviteter, mens man udforsker dens kultur, gastronomi og traditioner i mødet med dens indbyggere, men den tilbyder også mulighed for afkobling og afslapning. Det er på alle måder en forfriskende destination.