SIDSTE NYT LA GOMERA |

Coronavirus (Covid-19)

Gastronomi

La Gomera har altid været kendt for sine landskaber, sin orografi, sine uendelige vandrestier og sin naturskønhed, som for eksempel Nationalparken Garajonay. Det er de traditionelle årsager til, at man besøger øen, men der er andre ting at bemærke på øen, og en af dem er dens gastronomi. Hjemmelavede produkter, frisk fisk og traditionelle fødevarer er med til at gøre det lokale køkken et besøg værd.

Contenido

Lokale produkter 

La Gomeras køkken karakteriseres ved et særligt aspekt, der præger alle dens madretter og fødevarer: det lokale. Der er mange ligheder med resten af De Kanariske Øer, men gastronomien er alligevel særegen og unik. Med sine eksklusive produkter udgør gastronomien en del af befolkningens identitet og livsstil, og dens originale smage fortæller historien om La Gomera og øens befolkning. 
 

Contenido

Palmehonningen er et af de mest traditionelle produkter fra La Gomera og en del af kulturen. Den fremstilles med saft fra de kanariske palmer og spiller en vigtig rolle i det lokale køkken ved fremstilling af desserter og cocktails eller serveret sammen med forskellige madretter. Den er også beviset på det forhold, befolkningen har til palmetræet, som er den mest traditionelle plante på hele La Gomera, og som spiller en særlig rolle i en del af øens kultur. I dag anvendes palmehonning også til at give smag til vineddike. 

Contenido

Fisk som ”vieja”, ”cherne” eller ”corvina” anvendes almindeligvis i madretter og er en vigtig bestanddel i det lokale køkken.  Fiskene er dog ikke nær så populære som øens oste, der fremstilles af en blanding af gede- og fåremælk. Der er milde oste, friske oste og mere intense oste, som har lagret længe. Disse oste har opnået stor anerkendelse i øens populære gastronomi, og der er intet som en god vin til at fuldende deres smag. De lokale vine er i særdeleshed hvidvine, for eksempel Forastera Gomera, Listán Blanco, Marmajuelo eller Malvasía, som siden 2003 har nydt godt af deres eget indikationssystem, Denominación de Origen La Gomera. Det drejer sig om sortsvine med intense smage, som er behagelige i munden og her en særlig bouquet. Der er også rødvine, og de mest populære er udarbejdet med druesorterne Listán Negro, Negramoll, Castellana eller Tintilla, og de er ligeledes bløde og afbalancerede, men med mere frugtagtige smage. 

Imagen
Bizcocho-Dulces-La-Gomera
Bizcocho-Dulces-La-Gomera
Contenido

Autentiske smage

”Almogrote” er nok La Gomeras mest kendte lokale produkt. Den udarbejdes med lokal lagret gedeost, krydret peberfrugt, olivenolie og hvidløg, som blandes til en paté-agtig masse, der smelter i munden. Den plejer at være pikant og serveres med ristet brød og er en spise for guder. Dens oprindelse stammer tilbage fra øens fjerne historie, og ”almogrote” er en sand gastronomisk juvel med en særpræget og intens smag, samt en helt autentisk karakter og traditionel tilberedelse.

Contenido

Øens hjemmelavede kager er altid søde og har forskellige former og smage, fra tørkager til tærter til formkager. Disse kager er en sød repræsentant for La Gomera over for resten af verden, en lækker smag af gode minder. 

Andre lokale retter er ”papas arrugadas”, de rynkede kartofler, som kendes på alle De Kanariske Øer, med deres evige følgesvend, mojo-sauce. De serveres ofte sammen med andre retter og med rød mojo-sauce med tørrede peberfrugter eller grøn mojo-sauce med koriander eller persille. Men La Gomeras mest typiske ret er ”potaje de berros”, en lækker sammenkogte ret med brøndkarse, kartofler og svinekød, som normalt serveres med gofio, hakket løg og ost. 

 

Contenido

Hvor skal man spise? 

Når man skal vælge et sted at nyde et uforglemmeligt måltid, er der forskellige faktorer at tage i betragtning. Råvarernes kvalitet er selvfølgelig af yderste vigtighed og grundlæggende for et uovertruffet måltid, men udover maden på bordet er omgivelserne også meget betydningsfulde. Og i den henseende tilbyder La Gomera en uendelighed af muligheder for at gå ud og spise morgenmad, frokost, aftensmad eller bare få en snack eller et mellemmåltid. 

Der findes intet bedre sted at smage på frisk fisk eller skaldyr end strandpromenaden ved Playa de Santiago med dens fantastiske havudsigt og lette brise. I Valle Gran Rey findes der forskellige restauranter, som får friske råvarer fra den lille aktive fiskehavn, og der findes også en restaurant ejet af den lokale fiskeriforening. San Sebastián de La Gomera er et andet obligatorisk sted at spise. Det kan være i havneområdet med lækker mad fra havet eller i den gamle bydel med en kombination af lokale retter med kød eller fisk.    

Og fra havet til bjergene. Både i landsbyerne i øens nordlige del og omkring nationalparken findes der et rigt udvalg af steder, hvor man kan nyde øens traditionelle lækkerier: ”almogrote”, lagrede oste og palmehonning. Og lækkerierne indtages omgivet af fascinerende landskaber i et væld af farver, historie og ro og fred. 

Mulighederne og kombinationerne er ubegrænsede. La Gomera giver mulighed for at være ét med den storslåede og majestætiske natur kombineret med en traditionel og helt unik gastronomi, som har tilpasset sig tidens tendenser uden at miste sin essens. 

 

Imagen
Parador-de-La-Gomera
Parador-de-La-Gomera