SIDSTE NYT LA GOMERA |

Coronavirus (Covid-19)

Aktiv turisme

Øen La Gomera er kendt for sin tusindårige natur, sin fred og ro, sin særprægede geografi med imponerende klippeskrænter helt ned til stranden, samt naturligvis sine vandrestier og ruter, hvorfra man kan nyde hele øens skønhed og varierende landskaber. En natur, der giver mulighed for at nyde et spændende udbud af aktiv turisme. Cykelturisme, ruter til hest, snorkling og dykning eller observation af fugle og hvaler. Alt sammen tæt på naturen.

Contenido

Stier til at dyrke sport

Mere end 650 kilometer stier krydser La Gomera fra den ene ende til den anden og udgør et perfekt netværk, der gør det muligt at nå til alle steder på øen. Men stiernes formål er andet og mere end blot at give mulighed for at bevæge sig rundt og ikke kun til fods. De sidste mange år øen budt på syv forskellige ruter egnet til cykelturisme. Disse ruter og veje er i perfekt stand, så de sammen med stierne giver mulighed for cykelture i og omkring de frodige skove og naturparker, som karakteriserer øen. 

Hvis cyklen ikke er din bedste ven, giver stierne også mulighed for at dyrke atletik: der findes ruter, hvor man kan løbe og nyde udsigter, som er en gave fra naturen. Eksempler herpå er Nationalparken Garajonay, udsigtspunkterne højt over klippeskrænterne eller de sorte sandstrande, der nedstammer fra øernes flere tusind år gamle vulkaner.   
 

Imagen
Roque-de-Agando-atardecer-La-Gomera
Roque-de-Agando-atardecer-La-Gomera
Contenido

Natur og sport

Hvis man søger sportsgrene præget af adrenalin og risiko, er der muligheder for klatring, paragliding eller nedstigning. Det ideelle sted er klippen Roque Cano i øens nordlige del, hvor klippevæggen på højre side er blevet et populært sted at klatre. Roque Cano befinder sig i dalen ved Vallehermoso ved siden af Roque Agando, og den byder på strækninger på op til 250 meters højde. For at kunne klatre her skal man have en særlig tilladelse grundet stedets historiske værdi og dets status som naturmonument. Hvis man når helt til tops, har man til gengæld mulighed for at skrive i bjergtoppens gæstebog og efterlade et minde om den opnåede bedrift.  
 

Contenido

Og siden det, der kommer op, også skal ned igen, er muligheden for at dyrke nedstigningssport blevet meget populær på øen. De lodrette klippevægge tilbyder masser af muligheder, både i bjergene og i dalene. En anderledes type nedstigning er hyrdespring. Det er en teknik, som er udviklet af hyrder i forbindelse med deres behov for at overvinde øens orografiske udfordringer. Hyrden anvender en lang træstav, som kaldes en ”astia” og er udstyret med en metalspids, til at springe op og særligt ned ad skråninger og klipper. Staven er hyrdens guide og trofaste følgesvend. Hyrdespring er i dag en populær aktivitet blandt turister, og der findes også et stigende antal af lokale udøvere af sporten. 

Contenido

Vandsportsaktiviteter

Det rene og krystalklare vand tiltrækker på naturlig vis udøvere af vandsportsaktiviteter, og aktiviteter på havet er i årenes løb blevet mere og mere populære. Der findes aktiviteter for alle. Det kan for eksempel være kajakroning eller sejlsport i øens rolige bugter. 
 

Imagen
Kayak-Playa-de-Vueltas-La-Gomera
Kayak-Playa-de-Vueltas-La-Gomera
Contenido

For de mere vovede er dykning og udforskning af La Gomeras havbund tæt på at være et obligatorisk valg. Det klare og transparente havvand giver en sigtbarhed på op til 30 meter, og man er således garanteret en oplevelse fuld af farver og liv, hver gang man dykker. Trompetfisk, papegøjefisk og tigerfisk sammen med brune og sorte muræner, ballonfisk, hummer og krebs udgør et beundringsværdigt skue. Med lidt held kan man også se nogle af de fem arter havskildpadder, som færdes omkring øen, samt rokker og hammerhajer. En oplevelse for hele livet. 

Udover havets rigdomme byder havbundens særegne orografi omkring La Gomera også på specielle oplevelser. Her kan man finde klippeformationer, broer, slugte, bjerge og utroligt smukke huler, der har ligget skjult der i flere millioner år. De bedste steder til dykning finder man i øens sydlige del, i San Sebastián eller Valle Gran Rey. Tidevandet, som er stærkest ved nordkysten, bør altid tages i betragtning, når man vil i vandet. Til gengæld er denne del af øen ifølge eksperterne det sted, hvor man kan nyde de mest fantastiske havlandskaber. 
 

Contenido