La Gomeras identitet

Det var et folkeslag, der var kvægavlere med egen kultur og egne traditioner. Mange af disse er blevet bevaret op til i dag, som for eksempel sproget silbo, hyrdespring og produktion af palmehonning og gofio. La Gomeras indbyggere karakteriseres ved en stærk retfærdighedssans, og kolonisterne beskrev dem som stædige og rebelske og gik så langt som til at sige, at La Gomera på en måde aldrig rigtig blev erobret.

Udover de bevarede rester på San Sebastiáns arkæologiske museum kan man også udforske adskillige arkæologiske fund, som for eksempel de religiøse og hellige fund i Garajonay, observatoriet i Las Toscas del Guirre, hvor man målte tiden i forhold til solhverv, og hvor man finder øernes vigtigste eksempel på iberisk-berber skrifttavler, eller fundene ved La Fortaleza i Chipude, Vallehermoso. 
 

Columbus’ hus i San Sebastián, som dengang var øens hovedstad, kan besøges og byder på et museum med en udstilling af historiske emner fra dengang, samt forskellige særudstillinger. 

På La Gomera fandt admiralen alt det, han behøvede til at forberede sin rejse: drikkevand, proviant, et privilegeret klima og favorable vinde. I nærheden af La Torre del Conde, grevens tårn, ligger Aguedas hus. Inde i huset er der en brønd fra det 15. århundrede, hvor det siges, at man hentede vand til rejsen. Kun 200 meter derfra findes kirken Nuestra Señora de la Asunción, hvor Columbus bad til, at hans rejse skulle blive en succes. Den lille kirke, Ermita de San Sebastián, er bygget i 1535, flere år efter admiralens besøg på øen. Kirken er absolut et besøg værd, og man kan se datidens indflydelse fra portugisisk arkitektur. 

Disse hjørner af øen udgør en del af dens universelle historie og er grunden til, at La Gomera er blevet kendt som ”la isla colombina”, Columbus’ ø. 
 

Kunsthåndværkaktiviteterne foregår særligt i øens nordlige del, og Vallehermoso er det sted, hvor de fleste kunsthåndværkere befinder sig. Her afholdes messer og begivenheder som øens årlige kunsthåndværkmesse, der desuden byder på optrædener af lokale folkemusikgrupper fra La Gomera.

La Gomeras folklore kan ikke forstås uden den traditionelle musik og dans. Trommedansen er en ældgammel og helt unik tradition med sang og dans, hvor mænd og kvinder udtrykker deres legender og historiske begivenheder ved at synge til rytmen af La Gomeras særlige trommer og ”chácaras”. Denne udtryksform opstår på helt naturlig vis til de populære processioner og folkefester som La Bajada de la Virgen de Guadalupe i San Sebastián, fejringen af la Virgen de Candelaria i Chipude, Santa Rosa de Lima i Las Rosas og Nuestra Señora de Lourdes i El Cedro.