Kyst og hav

La Gomeras strande kan nydes hele året rundt og udgør et af øens vigtigste tiltrækningspunkter. Strandene består hovedsageligt at sort vulkansk sand og strækker sig fra små skjulte bugte for foden af stejle klippeskrænter, hvor man kan nyde ensomheden, til populære og lettilgængelige strande. Alle strandene byder på krystalklart og rent vand, og La Gomera har en strand for enhver smag.

Contenido

Paradisagtige strande 

La Gomera er uden tvivl den af De Kanariske Øer med de mest jomfruelige strande. Grundet øens geografiske særpræg befinder mange af strandene sig nær klinter og skrænter, hvorfor mennesket ikke har haft stor indflydelse på deres vedligeholdelse og udvikling. Det drejer sig om steder i naturen, som med tiden er blevet formet til det, de er i dag, nemlig nogle af de smukkeste og mest attraktive steder, øen har at byde på. Her kan man fortabe sig, slappe af i solen og nyde den milde brise, der kærtegner La Gomera, og de milde temperaturer hele året rundt.

Strandene omkredser hele øen, og der er stor forskel på de nordlige og de sydlige strande. Den vigtigste forskel er vindretningen, samt muligheden for at se solopgangen i nord og solnedgangen i syd. Det spil, der opstår mellem lys og farver, er noget af det smukkeste på øen og kan nydes fra stranden ved Vallehermoso til stranden ved Avalo. Hver strand er smuk på sin egen måde og kan tilbyde turister det perfekte sted at tilbringe en dag under solen og koble af fra alt andet end dette vidunderlige sted, hvor sand og vand går ud i et.
 

 

Imagen
Contenido

En naturlig strand

La Playa del Inglés er sikkert den mest kendte strand på øen. Udover at være en af de smukkeste befinder denne strand sig i nærheden af lejlighedskomplekser, restauranter, fritidsaktiviteter og andre tilbud. Den strækker sig over 300 meter sort sand og ligger et ensomt sted med udsigt til klippeskrænterne ved La Mérica. I halvfjerdserne var stedet et mekka for hippiebevægelsen. I dag er det et bohemeagtigt sted, hvor man kan dyrke nudisme.

Stranden findes i den sydvestlige del af Valle Gran Rey, og ligesom på alle strandene i den sydlige del af øen kan man se en af de flotteste solnedgange på hele La Gomera.  Vandet er rent og krystalklart. Det er det perfekte sted at kaste sig i de turkisblå bølger, selv om man på visse tidspunkter af året bør holde godt øje med bølgerne.

Stranden er nem at nå frem til både i bil - der er endda parkeringsplads - og til fods. Dens historie og dens charme, omgivet af blomster og kaktus, gør at La Playa del Inglés er La Gomeras mest tiltrækkende. 
 

Contenido

De mest populære strande

Flere faktorer bør tages i betragtning, når man skal vælge en strand til at tilbringe sin ferie. På La Gomera findes der ikke mange bystrande, og derfor er La Playa de San Sebastián et populært valg for de turister, der søger den komfort, det giver at have restauranter og fritidsaktiviteter lige for hånden. I San Sebastián finder man desuden to små og bortgemte strande, som kan være et skønt alternativ: Playa Tapahuga og Playa Chinguarime. 

Contenido

Ikke langt fra hovedstaden finder man den næste strand, La Playa de Avalos. Dens vigtigste tiltrækningspunkt er, at den befinder sig isoleret fra resten af verden, omgivet af palmer og stejle klippeskrænter. Også ganske langt fra byen finder vi La Playa de La Caleta i Hermigua. Det er lidt kompliceret at nå frem til denne strand, idet adgangen foregår på små veje og et stykke til fods, men når man først er fremme ved stranden, er det det hele værd.

Andre interessante strande er La Playa de La Calera, La Puntilla, La Playa de Santiago eller La Playa de La Cueva. De to sidstnævnte og La Playa de Santiago er om sommeren klassificeret med blåt flag.
 

Contenido

Delfin- og hvalture

På La Gomera er der mulighed for at se hvaler næsten året rundt. I øens omkringliggende hav, som er fyldt af liv og farver, kan man se op til 21 forskellige arter havpattedyr, fra delfiner til hvaler. Havets temperatur og det krystalklare vand skaber en perfekt mulighed for at se disse dyr i deres naturlige habitat. 

Fra Vueltas, som er havnen i Valle Gran Rey, og fra La Playa de Santiago afgår der daglige ekskursioner med henblik på at se delfiner. La Gomeras omkringliggende hav er udnævnt til ”hvalvenligt område” (Whale Heritage Sites), som er en unik anerkendelse i Europa og på højde med Sydafrika, Australien eller Californien.  

Imagen