Til lyden af La Gomera

Musikken gennemborer kroppen og når ind til sjælen. Derfor gør det mennesket til noget større – det er en del af kulturen. Der kan spilles nok så meget på chácaras og trommer, men det er ikke det samme, som den følelse, der lægges i sangen under processionerne. For det giver indtryk af, at kroppen løftes, særligt inde i kirken, hvor ekkoet er specielt. Den er knyttet til de lokale festligheder, og det er ikke udelukket, at denne form for sang stammer helt tilbage fra før spaniernes erobring. Siden tilførte castilianerne versene på ti strofer. Faktisk er La Gomera det eneste sted i den spansksprogede verden, hvor sangen med de ti sangstrofer er bevaret og går i arv fra forældre til børn. Hver familie lærer en strofe, som gentages fra generation til generation foran det tilbedte gudebillede. 

Hvordan foregår dansen?

I trommedansen er der to verdener – dem, der spiller på tromme, og dem, der spiller på chácaras. De førstnævnte er opslugt af at synge og spille deres families historie, mens udfordringen opstår i de kastagnetlignende chácaras. Mændene betragter hinanden og udfordrer hinanden for at se, hvem der kan holde længst ud med at spille chácaras og samtidigt danse med en kvinde, hvilket slet ikke er nemt. Trommen slår rytmen an, og man må ikke komme ud af takt med den, og så har man en chácara i hver hånd. Den ene følger trommens rytme, og den anden slår det andet slag. Alt sammen mens der danses.

Trommedansen er åben for alle. Alle med en partner kan danse til rytmen. Der er regler for deltagelse i koret, og ikke alle kan være med, men selve dansen er åben for alle. 

Oplev lyden af La Gomera i øens optog

• San Isidro-festivalen i La Palmita, i Agulo.
• Guadalupe-festivalen i Puntallana, San Sebastián de La Gomera.
• Rosas-festivalen i Agulo. 
• Virgen del Buen Paso-festivalen i Alajeró.
• Candelaria-festivalen i Chipude, Vallehermoso.
• Aceviños-festivalen i Hermigua.
• Carmen-festivalen i Vallermoso.
• San Marcos Evangelista-festivalen i Agulo. 
• El Ramo de Arure-festivalen i Valle Gran Rey. 
  

Alle disse festligheder er blevet afholdt midt i La Gomeras overdådige natur i mere end 300 år. En natur, der giver anledning til forundring og beundring blandt de vandrere, der krydser øen ad dens afmærkede stier, primært mellem april og oktober måned. Grupper af trommer og chácaras ledsager optogene kilometer efter kilometer, selv op ad bakke, uden at man stopper med at spille og danse. Faktisk kan der være helt op til 20 par chácaras og 10 par trommer, selvom det normale er, at der er lidt færre. Hele kroppen bevæges i takt til den trance, som den særlige melodi, der kun høres på La Gomera, fremkalder. Optrinene giver genlyd i dale og kløfter. 

En familietradition

Man har spillet på chácaras i Ramón Correas familie i, så vidt han kan huske, fire generationer. "De sang og spillede," fortæller han, "og jeg fik teksterne i vuggegave, for på La Gomera falder børnene i søvn, mens der synges romancer for dem." Man synger romancer fra det syttende og attende århundredes spanske sangskat, og hver familie har sin egen, som man har lært og videregivet fra far til søn – og nu også til døtre. "Jeg vil mene, at rytmen hører fortidsfolket til", understreger Correa, "og at romancen så senere er indlejret i den rytme, fordi der ikke er trykstærke ord i slutningen af verset for at følge den. Og jeg tror også, at trommen stammer fra gammel tid". Denne lyd er helt unik og i samme liga som fløjtesproget på La Gomera, der er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Øen er i sin helhed erklæret biosfærereservat af UNESCO, og udover Garajonay Nationalpark huser den 17 beskyttede naturområder, som kan nydes i al deres pragt ved at følge de mere end 600 kilometer stier og besøge de 35 officielle udsigtspunkter, som dette lille hjørne af Atlanten har at byde på. En verden af utrolige kløfter og legendariske klipper. Så det er ikke underligt, at den traditionelle musik på øen løfter stemningen helt op i højde med dens bjergtoppe.

Hvad er chácaras lavet af? 

Chácaras er træinstrumenter lavet af yderst holdbart træ, der ikke ødelægges, når de bruges. Morbærtræ er velegnet, og det er nærmest helt rituelt, fordi træet skal fældes, når månen er aftagende. Det er meget vigtigt, at træet ikke bærer frugt. Når det er skåret ud, skal det tørre i to til tre år. Der bruges også viñátigo-træ (kanarisk mahogni), som tørrer hurtigere og er lettere. Kastanje, mahogni og barbujana-laurbær kan også bruges til at fremstille chácaras. "Jeg har nogle chácaras fra Chipude, der er lavet af 300 år gammelt træ. De er et klenodie i min familie", slutter Ramón Correa, som er romancesanger på La Gomera.