La Gomera, Columbus’ ø

La Gomera indtager en plads i menneskets historie som en vigtig brik i bedriften med at opdage Amerika, hvilket ændrede verdensbilledet. "Den endelige afrejse for Christopher Columbus' opdagelsesrejse fandt ikke sted fredag den 3. august fra Puerto de Palos i Huelva, men om morgenen torsdag den 6. september 1492 fra La Gomera. Man satte sejl fra øen på jagt efter det ukendte, vejen til Indien", fortæller Antonio Tejera Gaspar, der er professor i arkæologi ved La Laguna Universitetet (ULL). 

Gå med i Christopher Columbus' fodspor gennem La Gomeras gastronomi og øens seværdigheder. Her står du på tærsklen til den moderne verden, som denne exceptionelle søfarer åbnede døren til med sine tre stop på øen – et sted han altid valgte som sit udgangspunkt, når han sejlede fra spansk jord mod Amerika. 
 

La Gomera og opdagelsen af den nye verden

En stor del af de planter og dyr, der ankom til Amerika i 1492 og på de efterfølgende rejser i 1493 og 1498, kom fra La Gomera. Betydningen af La Gomera som den sidste forsyningshavn inden Amerika er tydelig på de to efterfølgende rejser, hvilket fremgår af nyere genetiske undersøgelser af amerikanske planter og dyr. Ifølge annalerne fra det 15. og 16. århundrede var det også tydeligt i og med, at der dukkede nye fødevarer såsom chokolade, kartofler, tomater og tobak, blandt meget andet, op på øen. 

Gastronomien fra La Gomera i koloniseringen af Amerika 

Der er beviser for, at Christopher Columbus på sin første rejse medbragte vand, oste, nødder, saltet og forarbejdet kød samt geder, hvis mælk blev brugt til at helbrede skørbug. I dag er gedeost et af de mest værdsatte produkter i La Gomeras køkken. Den er lavet af rå gedemælk eller en blanding af gede- og fåremælk. På øen produceres frisk, mellemlagret og lagret ost. 

På Columbus' anden og tredje rejse kom turen til tørrede madvarer, appelsiner, citroner og otte drægtige søer. Christopher Columbus nævner selv lighederne mellem klimaet i de nye lande og det, der findes på La Gomera, og valgte derfor får uden uld fra øen, så de ikke skulle lide under varmen. 

Faktisk var Columbus målløs over fraværet af korn og husdyr i den nye verden og besluttede at tage den slags med sig fra La Gomera. Derfor medbragte han køer, heste, æsler, muldyr og høns. Nu om dage er mange af disse produkter grundlaget for menuen på restauranterne på La Gomera. Gofioen, palmesaften, som har sit eget formidlingscenter i form af Centro de Interpretación de la Miel de Palma, gedeost og øens kødkvæg. 
 

San Sebastián de La Gomera 

I 1492 var der en naturlig bugt med nem adgang, så den blev valgt af Christopher Columbus som det rigtige sted at lægge til og forsyne sig med mad og vand, før man satte sejl mod det ukendte. 

Også i San Sebastián de La Gomera ligger La Aguada-brønden, der leverede ferskvand til besætningen på de tre rejser, som Columbus foretog. 

Kirken Nuestra Señora de la Asunción, hvis udseende på Christopher Columbus' tid mere mindede om en mindre helligdom end den udformning, den har i dag, er ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå kulturen på denne ø. Det samme er gældende for Columbus' hus, som er en ejendom omgivet af boliger fra det 15. århundrede. 

Fra San Sebastián de la Gomera mod syd ad landevejen når man Degollada de Peraza. Det er stedet, hvor de indfødte på øen henrettede den castilianske adelsmand Hernán Peraza. Hans død var årsag til den kollektive afstraffelse af hele befolkningen, som skulle tjene som eksempel, blot få år før Christopher Columbus' ankomst. 
 

Vallehermoso

Gerián er døren til verden for Christopher Columbus. I 1492 var det en lille by med hulehuse, hvor det oprindelige folk, der boede på øen på det tidspunkt, levede under den spanske krones overherredømme. Disse hulehuse eksisterer stadig den dag i dag. Fra Gerián kan du nyde udsigten over Montaña del Adivino, en enklave omgivet af mystik takket være landskabets skønhed, når passatvindene indhyller det.

Valle Gran Rey 

Ideelt sted at forsyne sig med vand, da der falder rigeligt af det i området ved Guadá-klippen. I denne kløft mødtes stammerne i det lokale råd i 1488 for at dræbe øens regent, Hernán Peraza, hvilket blev startskuddet til oprøret på La Gomera og senere den castilianske krones gengældelse. Stedet kan nydes fra udkigspunktet Mirador del Palmarejo, designet af kunstneren César Manrique. Her får man en uforglemmelig oplevelse af at svæve over landskabet.

Alajeró

På toppen af Calvario-bjerget ligger den lille helligdom San Isidro opført på Tagaragunche-bjerget, hvor man har fundet rester af øens gamle indbyggere. Der kan du betragte naturens storhed i den sydlige del af La Gomera og havets overvældende skønhed. 

Hermigua

I denne smukke dal ligger La Gomeras etnografiske museum, hvor du kan få et indblik i de lokale traditioner og skikke, som indbyggerne har udviklet gennem mange års udfordret levevis grundet øens beskaffenhed. Det særlige fløjtesprog på La Gomera, som er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, er netop opstået pga. det vanskelige terræn. Det er det eneste sted i verden, hvor fløjtesproget, som stadig bruges den dag i dag til at kommunikere på lange afstande tværs over kløfter, eksisterer. 

Agulo

Agulo, der ligger mellem næsten lodrette klipper, der rejser sig fra Atlanterhavet, har en smuk gammel bydel med smalle gader og storartede eksempler på traditionel arkitektur fra det 18. og 19. århundrede. Området er indrettet i meget afgrænsede terrasser, fra husene ned mod havet – et eksempel på den omstændelige måde at dyrke jorden på her på La Gomera.