Filmen, der bragte Silbo gomero til det røde tæppe

Filmen sluttede, og det krævende publikum i Cannes rejste sig for at hylde den. Eller med ordene fra Odile Antonio Báez, som var inviteret til filmfesten som en del af delegationen fra Cabildo (lokalregeringen) på La Gomera, "modtagelsen af filmen har været helt utrolig, og hele salen var fascineret af Silbo" (fløjtesproget). Med titlen La Gomera (The Whistlers for det udenlandske publikum) har den berømte filminstruktør Corneliu Porumboiu opnået, at ét af de mest bemærkelsesværdige kendetegn ved denne kanariske ø vil brillere på filmlærredet, og den kan sågar vinde De gyldne palmer.

La Gomera fortæller historien om en korrupt politimand, der rejser til De Kanariske Øer for at lære fløjtesproget, det gamle sprog, med hvilket øens indbyggere kunne kommunikere over lange afstande, på tværs af den stejle orografi, og som omdanner menneskesproget til tonale fløjt, der kan genkendes på afstand. Grunden til at lære Silbo gomero (fløjtesproget) er for at kunne kommunikere hemmeligt med et medlem af mafiaen, som han ønsker at få ud af fængslet. Ifølge kritikeren i Otros cines, Diego Batlle, så fremviser La Gomera ikke kun skønheden ved den såkaldte "perla de las Islas Canarias" (De Kanariske Øers perle) (ja, således præsenteres den allerede i starten af filmen), men den "genbruger og omstyrter efterfølgende elementerne fra genrefilm" og opnår at "tage afstand fra sin tidligere filmografi og næsten alle film fra hans land".

For hvordan er det lige, at en berømt filminstruktør af rumænsk oprindelse er endt på De Kanariske Øer? Hvad gjorde, at han forelskede sig i La Gomera? Hvordan formåede han at formulere betydningen af Silbo gomero (fløjtesproget) i sin film? Svaret på det sidste har Kiko Correa, som underviser dette særegne sprog, og som har ledsaget hele filmholdet under optagelsen og lært skuespillerne at beherske denne kunst. Ifølge hans udtalelser til Europa Press: "Vi arbejdede i løbet af to uger før optagelserne fire til seks timer om dagen, og indsatsen og engagementet var overraskende".

Correa er ikke den eneste, der underviser Silbo gomero-fløjtesproget på øen. Faktisk blev det indført som et obligatorisk fag i grundskolen på La Gomera i 1999. Med disse foranstaltninger ønsker man at værdsætte noget, der udgør en del af den kanariske kultur, og som, selv om det er ukendt for mange selv i Spanien, blev anerkendt som menneskehedens immaterielle kulturarv i 2009.

Selv om han har fået det ukendte sprog til at brillere på det røde tæppe på Cote d'Azur, så er der en interessant oplysning, som Corneliu Porumboiu har anerkendt over for journalister og filmelskere under festilvallen: han aner ikke, hvordan man taler fløjtesproget Silbo gomero. Men som han siger til Javier A. Fernández i El Viajero i El País, så betyder det ikke, at essensen og lyden ikke har ændret hans liv – måske for altid: "Det forekom mig poetisk, og jeg var tiltrukket af idéen om, at man stadig bruger en gammel kommunikationsform i den aktuelle verden".