Disse ting må man ikke gå glip af på La Gomera

STEDER, MAN BØR BESØGE PÅ LA GOMERA FOR AT NYDE DE KANARISKE ØER FULDT UD

Udover de overdådige landskaber, imponerende vandrestier og de karakteristiske laurbærskove, byder La Gomera på fantastiske naturmonumenter, men også hyggelige og maleriske landsbyer, hvor man finder de mest fortryllende kringelkroge. Unikke steder, hvor man kan lære De Kanariske Øers kultur at kende og forstå dens betydning for verdenshistorien, som for eksempel opdagelsen af Amerika, ved et uforglemmeligt, obligatorisk besøg.

Contenido

Det drejer sig om en af de vigtigste naturskatter i verden, som har gjort sig fortjent til at blive udnævnt til verdensarv af UNESCO. Garajonay er et af de største og bedst bevarede eksempler på laurbærskoven, en særlig blanding af plantearter, som for de fleste steders vedkommende blev udslettet for millioner af år siden.

Den frodige og primitive skov, El Cedro, som står næsten uberørt af mennesker, har kunnet overleve på La Gomera takket være den høje grad af fugtighed og fænomenet ”horisontal regn”, som kommer fra passatvindene. Kæmpestore træer og bregner, som knapt lader lyset trænge igennem, det grønne mos, stilheden kun afbrudt af lyden af endemiske fuglearter, vandløbene, lugten af den våde jord... Alt dette skaber en næsten magisk atmosfære, som tager os med til en fremmed og fjern verden. Overraskelse på overraskelse!

Contenido

Som en del af Naturmonumentet Los Roques, de Agando er den vigtigste af de fire enorme vulkanske monolitter, som er opstået ved erosion over flere millioner år. Disse imponerende strukturer repræsenterer sande milepæle i dette fantastiske landskab, som kan beundres i al sin pragt fra udsigtspunkterne Morro de Agando, Los Roques og El Bailadero.

Denne gigantiske stens størrelse og imponerende fremtoning giver den en naturlig tiltrækningskraft. Den grå farve af denne vulkanske masse, der rækker sig mod himlen, står i skarp kontrast til den grønne farve af laurbærskoven, som dækker toppen af de omkringliggende bjerge. Og ved Agandos fod, et trist, men nødvendigt minde: monumentet for de faldne i branden i 1984, som var en af de voldsomste i øens historie.

Contenido

Dette Naturmonument kan kun betragtes fra havet, men sejlturen til stedet er uden tvivl det værd. Afkølingen og den senere erosion af den ældgamle vulkanske klippe har i sin tid skabt en imponerende struktur, som minder om orgelpiber, som styrter direkte ned i havet. Ligheden med et orgel er så slående, at man forventer, at musikken kan begynde at bruse når som helst. Ja, naturen er sandelig lunefuld!

Contenido

Man bør vide, at denne charmerende lokalitet på øen også er kendt som ”La Gomeras perle”, så man kan forestille sig, hvor smukt stedet er. Det er bestemt et besøg værd. Den historiske bydel er en af de bedste bevarede på De Kanariske Øer, og den ligger desuden på en vulkansk platform, hvorfra man kan betragte den mest imponerende udsigt til den majestætiske vulkan Teide på naboøen Tenerife.

Denne maleriske landsby ligger omgivet af Nationalparken Garajonay og et stort og velbevaret stinetværk, og den bevarer stadig den gamle fiskerimole, som tidligere blev brugt ved lastning af bananer og tomater til eksport.

Contenido

Begge kommuner strækker sig over den nordvestlige og sydvestlige del, fra kysten og ind i landet, og deres landskaber er derfor meget varierede.

Vallehermoso er La Gomeras længste kommune og dækker både nord og syd. Den gør utvivlsomt sit navn ære: frodige bjergtoppe dækket af grønt, vidtstrakte palmeskove, dale med fortryllende små bondehuse, en historisk bydel med interessante eksempler på den traditionelle arkitektur og udmundingen af en stejl kløft, en lille strand og naturlige pools, hvor man kan nyde en afslappende dukkert. Her finder man desuden den største og bedst bevarede sabina-skov, som vil være en kæmpe oplevelse for alle naturelskere. Man bør heller ikke lade være med at besøge El Cercado, som er berømt for sin pottemagerkunst. Her kan man lære hemmelighederne bag dette traditionelle kunsthåndværk på besøgscentret Las Loceras. Vallehermoso har alt!

Valle Gran Rey Øens vigtigste turistknudepunkt. Skønheden i dens kringlede orografi, hvor smukke palmeskove står side om side med perfekt udarbejdede terrasser dækket af afgrøder, sammen med strandene med det det fine vulkanske sand i kontrast til havets dybe blå farve, gør, at dette sted er et af de mest besøgte på La Gomera. Udover at nyde strandlivet bør man også benytte sig af lejligheden til at følge en af de mange vandrestier eller tage på en cykeltur. De bedste planer for at komme i kontakt med naturen!

Contenido

Øens hovedstad blev grundlagt omkring 1450 og bevarer stadig sporene efter Kristoffer Columbus’ besøg på øen, før han fortsatte mod opdagelsen af den nye verden, sammen med en interessant samling af bygninger, der stammer tilbage fra det 15. til det 20. århundrede. En af de bygninger, som bare skal besøges, er det berømte Torre del Conde, et fort fra 1470, der blev bygget som forsvar mod interne oprørere. Nu huser bygningen en udstilling af La Gomeras kartografiske historie.

Contenido

Man må heller ikke gå glip af et besøg på det arkæologiske museum, som befinder sig i Casa de los Echevarria, som har sit våbenskjold udført i træ på facaden. Indenfor findes velbevaret, original kunst af stor værdi, genskabelser af arkæologiske fund, samt læremateriale om øens fortid. Udover kirker og kapeller bør den historiske besøgsrute også gå forbi La Casa de Colón, en gammel bolig fra det 17. århundrede, som huser en interessant udstilling af præcolumbianske skulpturer. 
 

Contenido

I Hermigua, som ligger i øens nordlige del, kan vi blandt mange andre spændende ting nyde en virkelig fin strand, der er rolig og kun lidt besøgt, men som fortryller rejsende fra hele verden: Playa de la Caleta. Adgang til stranden opnås ad en kurvet landevej, men den sidste del af turen foregår til fods. Men det er turen værd: man mødes af en strand med sort sand og krystalklart vand, som er perfekt til at afkoble fra verdens stress og jag. Hvis man er så heldig at komme til La Gomera, er der ikke noget bedre at gøre end at fortabe sig i skoven og udforske kysten uden faste planer, for øen er magisk med et væld af paradisagtige kringelkroge.

La Gomera byder også på bystrande med alle tænkelige serviceydelser, hvor man kan tilbringe en afslappende dag med at svømme i det rene og krystalklare vand. En af strandene - der er mange af dem - er Playa de Santiago, som er en af øens længste strande, en strækning af sort sand og klart vand, som er let at komme til, med rolige bølger og et skønt udvalg af butikker og restauranter.