Hvis anledningen til din rejse er dit bryllup eller din bryllupsrejse, så skal du helt klart tage nogle billeder på disse magiske steder.
Du ankommer til La Gomera efter at have fejret din store dag. Så vidt, så godt: Du er netop ankommet til ét af de mest paradisiske og fantastiske landskaber i Sydeuropa sammen med de andre Kanariske Øer. Enorme dale og stejle skrænter, der forekommer udhuggede for senere at styrte ned i havet, landeveje, der løber på kanten af erosionerede bjergområder, charmerende små byer med smalle gader og farvede huse, bananplantager og dyrkningsterrasser, en uendelig planteinvasion, kæmpestore palmetræer, der vokser i svimlende kløfter, skjulte strande blandt klippemure med store bølger, der slår imod dem og efterlader hvidt skum på sandet, frodige skove, der kroner midten af øen ... Der er så mange naturdetaljer, der står i kontrast. Uanset hvorhen, man kigger, ser man lysegrønt, smaragdblåt, lysende gult og hvidt ... Alt dette ledsaget af fuglenes sang og en aura af mystik. Det er én af de mindste af de otte øer i Det Kanariske Øhav med blot 369 km² af vulkanske bjerge, der er formet af erosionen. La Gomera er en usleben diamant. Her foreslår vi 5 drømmescenarier, hvor du kan tage de bedste kærlighedsbilleder.



Raso de la Bruma eller den fortryllede skov
Kærlighed ved første blik, som giver jer en magisk ramme til at eviggøre det bedste øjeblik i jeres liv. I bør ikke gå glip af én af ruterne i nationalparken Garajonay: gåturen gennem Raso de la Bruma er kort og nem, og her vil den uberørte natur være jeres baggrund. Og den er om noget værdig for selv de bedste kærlighedsfilm. Kæmpestore, hundredårige træer, der er slynget sammen og dækket af mos, edderkoppespind dækket med skinnende perler af dug, bregner, der dækker jorden, som var de et naturligt tæppe, og en tæt tåge, der trænger ned blandt grenene, særligt om morgenen, og som kun de kraftigste solstråler formår at trænge igennem. Stedet er ideelt både til sort/hvid-billeder som til farvebilleder. Hvad mere kan man bede om?






Den fantastiske nationalpark Garajonay
Øens juvel. Et område på 40 km², der dækker 10 % af La Gomeras overflade, og som er katalogiseret som verdensnaturarv af UNESCO siden 1986. Et unikt økosystem, hvor en forhistorisk skov med dens grønne grene dækker øens højland. Laurbærskoven, denne endemiske skov, udgør den største del af parken og går tilbage til tertiærtiden. Laurbærskoven er identisk med de skove, der voksede i Europa eller Nordafrika for millioner af år siden, og er fortsat ét af de sjældne levn af fortidens planter. Tusindårige træer, der er bevaret takket være manglen på vulkansk udbrud i løbet af to millioner år og et klima, der er særligt favorabelt for denne vegetation. Hvis kysterne på La Gomera er mere tørre, så er midten mærket af passatvindene. Det er vinde, der blæser et hav af skyer – en tåge, der muliggør fænomenet, der er kendt som "vandret regn", og som gør det muligt, at plantearter i denne frodige og magiske skov kan bevare deres blade hele året. Der er laurbærtræer, ja, men der er også mange andre arter som f.eks. gigantiske bregner samt mos og lav. Der er i alt mindst 2.000 plantearter, hvoraf mange er endemiske her på De Kanariske Ør, og som bevares takket være den høje fugtighed og de milde temperaturer. Et paradis for fugle, hvis sang betager de besøgende. Udover at anbefale jer at nyde dette sted fuld af romantik og mystik, så kan I også eviggøre jeres kærlighed der med billeder og indfange den for altid.









Et kig mod horisonten (panoramisk) fra Alto de Garajonay
Et helt liv foran sig, uden grænser, præcis som horisonten, der breder sig ud sig for ens øjne. Praktisk talt i midten af La Gomera ligger Alto de Garajonay, hvis højeste punkt er 1.487 meter over havets overflade. Her er der et udsigtspunkt, som man ankommer til efter en nem og romantisk gåtur, og her er der en fantastisk 360 graders udsigt over hele øen. Det er uden tvivl det bedste scenarie, hvis man ønsker en baggrund, hvor den grønne farve fra den frodige lokale natur forenes med de kraftige blå farver fra havet og himlen. Derudover kan man i denne idylliske panoramaudsigt skimte øen Tenerife med dens imponerende vulkan Teide eller øen El Hierro og La Palma.



Solnedgangen i Valle Gran Rey – en scene fra en film
Der er intet som en smuk solnedgang til at slippe romantikken løs og vække sanserne. Solnedgangen ved Valle Gran Rey er uden tvivl den mest populære på La Gomera, og den samler hver dag mange mennesker på dens stenede sand, som ønsker at lade sig blive betaget af et naturfænomen uden sidestykke. At se solen gå ned i horisonten, mens man hører lyden af bølgerne, er noget, der forbliver indprentet på vores nethinde reten af året, og som vi kun bør afbryde for at – ja, hvorfor ikke – tage et billede at dette særlige øjeblik.



Fortaleza de Chipude, mellem himmel og jord
De første indbyggere på øen anså Fortaleza de Chipude som er værende ét af de mest bemærkelsesværdige landemærker på La Gomera, næsten som et helligt bjerg halvvejs mellem jord og himmel. Når man ser, hvordan dette sted dominerer landskabet, så forstår vi, hvorfor det ansås for værende en naturlig fæstning: lodrette klippevægge, der er stejle og ufremkommelige, og et klippeplateau, der hæver sig 1.243 meter over havets overflade. Dette magiske bjerg tilbyder en ekstraordinær udsigt over hele La Gomera. Opstigningen på 700 meter er ikke nem, og det anbefales derfor kun for personer, der er i god fysisk form, og som er vant til at vandre. Men når man først er kommet op på toppen, og når man har nydt omgivelserne og den rene luft, kan man tage nogle af de bedste selfies med La Gomera ved sine fødder.





