Agulo
I øens nordlige del mellem Hermigua og Vallehermoso og lidt over en halv time i bil fra hovedstaden, San Sebastián de La Gomera, ligger Agulo. Et hyggeligt og malerisk afkrog fuld af historie, natur og traditioner, hvor man kan stresse af på en vandretur i Nationalparken Garajonay, bevæge sig op til udkigspunktet Abrante, betragte naturmonumentet Roque Blanco eller fortabe sig i de små gader i den perfekt bevarede gamle bydel.
La Gomeras guldkaramel
Byen blev grundlagt den 27. september 1607, men det var først i 1620, at den bebyggelse, der i dag kendes som Agulo, blev etableret. I 1739 blev byrådet grundlagt og kirken San Marcos Evangelista, som er en af byens mest emblematiske bygninger, bygget. I 1960’erne når Agulo sit højeste indbyggertal med 2.747 indbyggere, hvilket senere er faldet til omkring 1.000 indbyggere i dag. Agulo strækker sig over cirka 8 kilometer kyststrækning og en højde på op til 1.360 meter over havets overflade.
Agulo var det første sted på øen, der fik indlagt drikkevand og elektricitet, og her fik man også den første marinekran på molen, hvorfra der eksporteredes produkter til resten af verden. Men det er byen, som den er nu, trimmet og velplejet til mindste detalje, sammen med dens rige tradition for søde sager, der har givet den navnet ”La Gomeras guldkaramel”. Alt sammen for foden af en stor basaltvæg, som skaber en grøn balkon, der på naturlig vis hænger ud over havet.
Opdag Angulo
Agulo ligger mellem to dale og spreder sig over to meget forskellige områder, i højderne og i lavlandet. I lavlandet nær kysten ligger den gamle bydel, som er en af De Kanariske Øers smukkeste. Her findes smalle brolagte gader og hvidkalkede huse med karakteristiske røde tegltage. Rundt om husene har ejerne urtehaver, hvor de dyrker afgrøder til eget forbrug og opretholder en økologisk og bæredygtig livsstil.
Et obligatorisk besøg er maleren José Aguiars hus, hvor man i dag finder temamuseet Los Filii Christi, samt Plaza de Leoncito Bento. Aguiar blev født i Cuba, men voksede op i Agulo og blev en af de vigtigste repræsentanter for kanariske malerkunst og det 20. århundredes bedste spanske maler af vægmalerier. Huset, som var malerens hjem i mange år, blev lavet til museum, bibliotek og udstillingslokale. Byens torv er et mødested for lokale og turister og et af de populæreste steder for en spadseretur i hele Agulo.
Fra udkigspunktet Abrante på toppen af skrænten ved samme navn kan man nyde et panorama-udsyn over hele Agulo og de tre områder, der udgør byen: El Charco, Las Casas og lidt derfra La Montañeta. Alt sammen fra et usædvanligt glasudhæng, som giver en følelse af, at man svæver frit i luften. Meget tæt på Abrante findes naturmonumentet Roque Blanco: 27 hektar landskab og ren natur, hvor der findes usædvanlige forekomster af jordbærtræer. Andre populære steder i området er dæmningen i Las Rosas, et roligt vandreservoir omgivet af natur, hvor man kan nyde fuglenes sang, og udkigspunktet ved Montaña del Dinero.
San Marcos-bålene
I Agulo dyrkes en helt unik tradition på La Gomera, som er San Marcos-bålene. Hvert år aftenen før den 24. april samles folk i Agulos gader for at springe over små bunker af brændende sevenbom-træ, og hele byens gader gennemtrænges af den karakteristiske duft. Det er en tradition, der går flere århundreder tilbage, og denne nat forvandles landsbyen til et sted, hvor ild, musik og religion blandes sammen i lige store dele.
Agulo er hjemby for bokseren Antonio Marcos Chinea Hernández, som deltog i de Olympiske Lege i 1968 i Ciudad de México. Han er foreløbig den eneste sportsudøver født på La Gomera, der har deltaget i en olympisk konkurrence. Udover Chinea er digtere og forfattere som Cesarina Bento Montesinos, Pedro Bethencourt Padilla og hans bror José, samt Antonio Jesús Trujillo Armas også født i Agulo.
