Playa Santiago-Benchijigua

Vi begynder nedstigningen med at runde den store Agando-kuppel, en formidabel vulkansøjle, der danner en gruppe meget tætte klipper. Dens runde form og de næsten lodrette vægge gør den til en gigant, der rager op i landskabet, og som på væggene har en bemærkelsesværdig flora med enestående arter. For foden af kuplen vokser en Brezal-skov, som gentagne gange har været hærget af brande.

En konstrueret kanal, der løber igennem den øverste del af slugten, markerer afslutningen på monteverde-skoven og begyndelsen på den termofile bund. Denne udtørrede kanal, som aldrig har fungeret, understreger vandkildernes store betydning. Der findes seks i den øvre del af slugten. Endvidere er Santiago-slugten, som Benchijigua er den vigtigste begyndelse på, et af de største afstrømningsområder på La Gomera.

Vandet fra Agandos udspring, et af de seks kilder i dette høje område af slugten, løber igennem bunden af slugten og skaber et forfriskende sted. På det sted, hvor vi krydser den, bemærker vi en vulkansk dæmning, som går op ad skråningen. Dæmningerne går på La Gomera under betegnelsen"taparruchas".

Det velsmagende vand fra denne slugt har givet anledning til en række vandfordelere placeret ved porten til landsbyen Benchijigua. På dette sted findes den hane, hvorfra vandet fra kilderne i slugten ledtes videre til de opdyrkede marker. Selvom denne landsby ligesom Lo del Gato nedstrøms i dag næsten ligger øde hen, havde de begge i midten af det 20. århundrede til sammen 300 indbyggere.

Landsbyen Benchijiguas centrum, som man kan komme til i bil op ad slugtens skråning, har haft sin store æra. I nærheden finder vi Johannes Døberens kapel, som greverne af La Gomera, øens herrer, var beskyttere af. Storhedstiden minder os om en fortid med kornavl på skråningerne uden for landsbyen. I dag er der ingen landbrugsdrift og næsten heller ingen fastboende.

Når vi går ned ad slugten, kan vi til venstre, lige når vi går ind i området med tabaibal-tidselmarkerne, se landsbyen Lo del Gato, der ikke har mange beboere, men for hvem landbruget er vigtigt for at overleve. Det minder os om, hvor hårdt tilværelsen var inde i de dybe kløfter på La Gomera. Vi har på vores vej forceret den vigtigste af slugtens nutidige ressourcer, vandet, med en brønd neden for landsbyen Benchijugua og dæmningen af samme navn på en forgrening af hovedvandløbet.

Udnyttelsen af vandet kendetegner den lige strækning i slugten, som vi vandrer igennem langs bunden. Efter at have passeret to mystiske tanke med et overløbssystem, finder vi til højre en hyggelig vandmølle med mulighed for at male korn. Hvis vi kigger nedad, ser vi det grønne hul, som det vand kommer ud af, der fik hjulet nederst på akslen til at bevæge sig.

Denne landsby ligger som en samling huse på slugtens sydlige skråning, og vi når den ved begyndelsen af den sidste strækning. Landbruget ses i form af haver i bunden af slugten, og vi finder nogle eksempler på traditionel arkitektur. Vi kan fortsætte ad landevejen eller gå ned langs bunden af slugten, selvom denne del er temmelig kaotisk.

Vi forlader bunden af slugten ved dens udløb, hvor vi finder landsbyen Playa Santiago med tilhørende havn. Selvom bananplantagerne praktisk taget er forsvundet, har dette flade område ikke glemt sin fortid med landbrug på trods af den flotte strand med småsten.