La Gomeras 378 kvadratkilometer er et af UNESCOS biosfærereservater, og byder på over 600 kilometer vandrestier og 80 kilometer cykelruter. Der findes 17 beskyttede naturområder, heriblandt Nationalparken Garajonay, som er udnævnt til verdensarv af UNESCO. Sproget silbo gomero er desuden udnævnt til immateriel kulturarv. La Gomeras favorable klima gør det muligt at svømme i Atlanterhavet badet i sol langs øens 90 kilometer kyster og strande. Øen er desuden omgivet af det første havområde i Europa udnævnt til ”hvalvenligt område” af World Cetacean Alliance. For at gøre oplevelsen fuldkommen anbefales det at følge disse 10 råd:
1. Hjertelige La Gomera: Vandresti-applikation
Øen La Gomera er næsten rund, og det er et privilegium at følge dens velafmærkede vandrestier, som er en del af Spaniens netværk af naturstier af national interesse. For at planlægge vandreturene kan man downloade applikationen Info La Gomera, som omfatter et netværk af utroligt smukke vandrestier. Denne applikation til mobiltelefonen kan findes i Play Store.
2. Op- og nedstigning med havudsigt: GPS, rygsæk og vandrestave
Det er vigtigt at have grundudstyret til vandring i orden. Heriblandt GPS og en rygsæk med korrekt vægt til turen, og da mange af stierne er stejle, nogle gode vandrestave. Disse vil en god hjælp på de sværere ruter.
3. Op til 600 kilometer vandrestier: masser af vand og lidt at spise
Det er vigtigt at huske, at man på vandreturene befinder sig alene i bjergene, og man bør derfor medbringe vand og noget at spise, såsom tørrede frugter og kanariske bananer, som er rige på kalium.
4. For at nå frem til øens hjerte: regnjakke og vandrestøvler
Nationalparken Garajonay er et af de få steder på planeten, hvor der stadig findes laurbærskov, et fugtigt område med arter, som har overlevet siden tertiærtiden. Klædt i regnjakke og gode vandrestøvler, beskyttet mod skovens fugtighed, er man perfekt udstyret til at opleve dens magi.
5. Afslapning på de vilde strande: badedragt, håndklæde og sandaler
Oveni bjergenes skønhed giver de 90 kilometer med prægtige kyster og strande mulighed for at nyde en dukkert i det salte hav med dets helbredende kræfter. Derfor er det altid en god idé at have badedragt, håndklæde og sandaler med i kufferten.
6. Udsigt til naturen: Kikkert og lommelygte
Der er også mulighed for at nyde La Gomeras 35 udsigtspunkter, heriblandt Mirador de El Palmarejo, som ligger i Valle Gran Rey og er designet af den internationalt anerkendte kunstner César Manrique. Oplevelsen kan nydes fuldt ud med kikkert og lommelygte, især hvis målet er et se en af Valle Gran Reys helt utrolige solnedgange.
7. Se på hvaler: solhat, solcreme og solbriller
Der er dokumenteret over 21 hvalarter i havet omkring La Gomera, og området er for nylig blevet udnævnt til ”hvalvenligt område” af World Cetacean Alliance. Til en dag på havet på en af de autoriserede hvalkiggerbåde er det nødvendigt at medbringe solhat, masser af solcreme og solbriller.
8. Se på stjerner om natten: kort over solsystemet og et godt kamera
La Gomeras naturskatte omfatter øens nattehimmel, som man næsten røre med fingerspidserne i områder som Agulo i øens nordøstlige del. Derfor er det en god idé at medbringe et kort over solsystemets konstellationer og et godt kamera.
9. Det autentiske fløjtede sprog: hav tid til at opleve kulturen
La Gomeras fløjtede sprog, som er udnævnt til immateriel kulturarv af UNESCO er en af de facetter af øen, som dens besøgende ikke bør gå glip af.
Derfor bør man holde øje med kulturelle begivenheder i den officielle websides kalender, så man kan deltage i de forskellige landsbyers lokale festligheder og opleve de overraskende traditioner.
10. Stilheden på havets bund: grundudstyret er snorkel og undervandskamara
Havbunden ud for La Gomeras sydlige del er en ægte perle for dykkere. Derfor bør man som grundudstyr altid medbringe snorkel og undervandskamara.