SIDSTE NYT LA GOMERA |

Coronavirus (Covid-19)

Bjerglandsbyen Imada

En bjerglandsby på La Gomera ved den stejle skrænt Refate
Imada ligger i den syd-centrale del af øen La Gomera og er en bjerglandsby, der ligger med den stejle skrænt Refate i baggrunden, i skyggen af bjerge og med flere klipper omkring sig. Den ligger tæt på det beskyttede landskab Orone, og tiden synes at stå stille på de opdyrkede terrasser, hvor der er masser af palmetræer. Fra byens eneste gade går der mindre veje og stræder med huse i La Gomeras traditionelle arkitektur, hvoraf mange er lavet i ubehandlet sten, og andre er hvidkalkede og står i kontrast til det grønne landskab.
Kultur og udsøgt gedekød
Når man går ned ad nogle trapper, kommer man frem til de første huse og kirken. I Imada er der masser af spændende steder af kulturel interesse, såsom tærskepladser (steder hvor man tærskede halmen for at fjerne kornet), store ovne og vinpresser, der er hakket ud i selve klippen. Længst væk ved den stejle skrænt Refate dukker der et vandløb op ud af ingenting mellem imponerende stejle klipper, og man kan se de mange gedeflokke, der græsser på skråningerne i denne bjerglandsby. Det anbefales, at man ikke forlader Imada, før man har smagt deres udsøgte gedekød.
Archeological sites
Touristic info
Localidad
Alajeró

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Smid ikke objekter eller affald i havet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Respektér og beskyt stedets historiske og kulturelle arv, samt det forskellige offentlige inventar (informationspaneler, gelændre, siddepladser, belysning…).
6
9
262
10045